Kursister i mindfulness siger

Jeg underviste i mindfulness for sygemeldte borgere  i Syddjurs kommune i efteråret 2012. Både holdundervisning og individuelt, over 4 mnd.

Afdelingsleder Niels A. Poulsen  i Jobcenter, Virksomhedsteamet, vil gerne være reference for forespørgsler om forløbet. Tlf.: 87535132 / 24210698.

Her deler jeg lidt fra hvad kursister skriver om forløbet i mindfulness:

– Jeg vidste intet om M. før jeg startede. Det gør jeg heldigvi nu! Jeg ser det som et fantastisk stykke værktøj til at tage vare på sig selv, både kropsligt og mentalt. Jeg er blevet langt bedre til at håndtere alle situationer, så jeg ikke “mister grebet” , som jeg ofte gjorde før.Specielt, når jeg har en dårlig dag, giver det stor tryghed at vide at jeg bare kan sætte mig at meditere og føle mig bedre tilpas bagefter.

–  Forløbet med M. med Grethe Hvam som underviser, har givet mig mere ro og velvære i kroppen.Jeg er blevet bedre til at acceptere mig selv, som jeg er. Det at stoppe op, trække vejret,observere i en evt. stresset situation, kan jeg mærke har en god indflydelse på mig selv – min krop. Til at håndtere og være lidt på forkant med tilspidsede situationer – føler jeg at jeg kan gøre brug af de mange teknikker Grethe har lært os. Vi har haft bodyscan, yoga og siddende meditation, hvilke jeg udøver flere gange om ugen, ja, faktisk er det nu uundværligt. Kurset har for mig været meget udbytterigt, tak for det Grethe.

– Jeg har været til mindfulness 15 gange, og det har været utrolig godt for mig. jeg er blevet mere glad og positiv. Jeg har lært at slappe af, og er bedre til at lytte og være opmærksom. I det hele taget at acceptere min situation. Så det har været en rigtig positiv oplevelse at gå til mindfulness hos dig Grethe. Du er en rigtig god underviser. Min familie kan også mærke at jeg er blevet mere positiv og opmærksom. Tak!

– Fra starten kunne jeg bruge M. til at reducere stress niveauet. Den ene gang om ugen har påmindet mig om, at det er godt at holde fast i øvelserne hver dag. Igennem M. er jeg i dag kommet mentalt i større balance. Jeg får en god start på dagen, fordi jeg starter med 1/2 time yoga om morgenen. Jeg oplever nu at jeg er mere nærværende i forhold til for 3 måneder siden. M. har også givet mig et mere positivt syn på tilværelsen. De positive tanker har overtaget. Jeg vil helt sikkert fortsætte med både yoga og meditation i fremtiden.

– Kropsligt har jeg lært at løsne op for nogle spændinger, hvilket ofte gør at jeg er mere opmærksom på når de opstår. Mentalt har jeg lært at stoppe op og reflektere over mine følelser i forskellige situationer. Jeg har nemmere ved at forholde mig til min sindstilstand og nemmere ved at acceptere den. Jeg synes forløbet er dejligt anonymt, og at man selv kan vælge hvor meget man vil give af sig selv

– Mit udbytte: handlekraft. Mindre sort seende. Lettere for at gå til ting. Bedre til at sætte grænser. Bedre til at udtrykke egne behov. Positiv virkning overfor familien. Jeg magter mere at “være” og lade tingene ske. Mere accept og tålmodighed.

– Det betyder noget at møde fuldstændig accept af hvem og hvor man er. Det er  godt at blive mindet om, at rose sig selv for at give egenomsorg.